Hver og en motorcyklist har sin egen historie og tanker om det at køre på motorcykel; det er derfor også vidt forskellige typer af motorcykler, der kører rundt på de danske veje. Set fra min synsvinkel af, er der ikke nogen motorcykel der er den mest ”rigtige”, men hver især må vi jo bare overveje og tænke på hvilken motorcykel der er vores drømmecykel, og derfor er det netop også dén, der er den rigtige.
Min drømmecykel (eller: én af mine drømmecykler) er et byggeprojekt, jeg nok aldrig bliver færdig med. Jeg startede med et stel, der er specialkonstrueret af hollandske Niko Bakker, og alt andet har jeg så selv tilpasset og justeret på i flere år. Indtil for 1 år siden, havde den en flot racer-kåbe (se mit logo) og alt andet var også tilpasset den kørestil; men nu er jeg så i gang med at ombygge cyklen til Street-fighter type med mere opret kørestilling sååee… min drømmecykel! - Det er nok i virkeligheden et vidt begreb.